Sådan ser en efterlønner ud

Hun har måske stået ved samlebåndet på fiskefabrikken. Hun har rørt i gryder i storkøkkener, gjort rent i kontorlandskaber og haft et ensidigt og ensformigt arbejde i årevis. 6 ud af 10, der går på efterløn, er kvinder, der har haft de hårdeste og dårligst betalte job i forhold til andre lønmodtagere inden for samme faggruppe.

Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, i en endnu ikke offentliggjort rapport, hvor rådet har analyseret livsvilkårene for jævnaldrende efterlønsmodtagere og erhvervsaktive, da begge grupper var 51-55 år. Resultaterne slår en pæl igennem statsministerens påstande om, at der ikke er nogle nævneværdige forskelle på dem, der går på efterløn, og dem, der bliver på arbejdsmarkedet.

»Der er stor forskel. Og efterløn er en mulighed for mennesker, der er nedslidte, men ikke er så dårlige at de skal på førtidspension,« siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker i AE-rådet.

Efterlønsmodtagere er oftere syge end deres jævnaldrende erhversaktive, de bruger mere medicin og er oftere i kontakt med sundhedsvæsenet end de erhversaktive, viser analyser fra Statens Institut for Folkesundhed. 79 procent af efterlønsmodtagerne vurderer, at de har et godt helbred og et godt liv. Det er en del færre end de erhvervsaktive, hvor 88 procent er godt tilfredse med livet.

Hvis efterlønnen bliver afskaffet, vil en større gruppe danskere ende som tabere, fordi de er for svage til arbejdsmarkedet, men ikke syge nok til at få en førtidspension, vurderer Lægeforeningen.

»En gruppe, som i dag benytter efterlønsordningen, lider af småskavanker. De er både fysisk og psykisk skrøbelige, har måske ryglidelser og svært ved at hænge fast på et arbejdsmarked, hvor tempoet hele tiden skrues op. Men de har ingen specifi kke diagnoser, der kan udløse en førtidspension,« siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsespolitiske styregruppe, til Ugeskrift for Læger.

Men det skal ikke være en undskyldning for at gå på efterløn, at man er kvinde og bor i udkantsdanmark. Der er nemlig brug for alle på arbejdsmarkedet, mener Henriette Kjær, politisk ordfører for De Konservative. Regeringen fremlægger sit forslag til en efterlønsreform på tirsdag og er tydeligvis ikke inspireret af AE-rådet. »Det bedste, man kan sige om deres analyser, er, at tal er taknemmelige,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der ikke vil ud med, hvad regeringens udspil indeholder.

Men hun anerkender, at det hovedsageligt er ufaglærte, der benytter sig af efterlønnen, og at der også inden for gruppen af ufaglærte er forhold, der får nogle til at trække sig tilbage, mens andre fortsætter i jobbet.

»De virksomheder, der forstår at indrette arbejdet fleksibelt og gøre brug af de forskellige seniorordninger, kan bedre holde på de ældre medarbejdere,« siger Inger Støjberg og lægger op til, at virksomhederne skal tage et langt større ansvar for at holde på medarbejderne, end de gør i dag.

Ikke mange af vores folkevalgte har forældre på efterløn - og de ved heller ikke, hvor meget en efterlønner får.

Et flertal i Folketinget kan ikke komme hurtigt nok af med efterlønnen. Men hvor udbredt er ordningen egentlig i de folkevalgtes egne familier? Søndagsavisen har spurgt samtlige 179 folketingsmedlemmer, om en eller begge af deres forældre er eller har været på efterløn.

95 svarede. Kun 12 af dem har eller har haft en eller begge forældre på efterløn. De 12 folketingspolitikere, der svarede bekræftende, er alle fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Det ringe kendskab til ordningen gennem familiemedlemmer er måske baggrunden for, at det også kniber gevaldigt for politikerne at kunne svare på, hvor meget en almindelig efterlønner på 60 år egentlig får udbetalt om måneden.

Det har Avisen.dk nemlig tjekket hos fem arbejdsmarkedsordførere. Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Helle Sjelle (K) nægter at svare på Avisen.dk's spørgsmål.

Den radikale Morten Østergaard kan ikke huske det, men efter at have klikket rundt på internettet ender han med at skyde på 12.000 kroner.

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted gætter på 16.000- 17.000 kroner. Socialdemokraten Torben Hansen gætter på 14.000. Tidligere minister Ulla Tørnæs indrømmer, at hun ikke kender svaret, men hun gætter på, at det er tæt på dagpengesatsen.

Det korrekte svar på spørgsmålet er 13.100 kroner om måneden.