Dyrt at afskaffe efterlønnen

Politikerne har de seneste uger jongleret med tal for, hvor mange penge samfundet kan spare ved at afskaffe efterlønsordningen. 18, 24 - ja helt op til 37 milliarder kroner har været nævnt.

Men realiteten er, at de mange milliarder er fugle på taget. Afskaffes efterlønnen, vil det som udgangspunkt koste det offentlige ikke mindre end 8,5 milliarder kroner - om året vel at mærke.

Det viser en beregning, som cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund har foretaget til det økonomiske nyhedsbrev Kritiske Analyser.

»Sagen er, at det i en årrække ikke vil give nogen som helst besparelse, men tværtimod koste penge - mange penge - at afskaffe efterlønnen,« siger Henrik Herløv Lund

Henrik Herløv Lunds regnestykke er ligetil. Han tager udgangspunkt i de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fl eksjob eller på førtidspension. Det vil koste samfundet fem milliarder kroner om året. Resten - 110.000 personer - skal have udbetalt dagpenge.

»Da der i forvejen er 170.000 ledige, vil de enten selv blive arbejdsløse, eller de vil forhindre andre i at få de job, de i givet fald bliver ansat i,« siger Henrik Herløv Lund.

Det vil i sig selv koste 21,5 milliarder kroner. Dertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen. Når hele regnestykket er gjort op med alle plusser og minusser, giver det et underskud for statskassen på 8,5 milliarder kroner.

»Det er et noget andet indtryk end det, regeringen prøver at give befolkningen,« siger Henrik Herløv Lund

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen bestrider ikke Henrik Herløv Lunds beregning.

»Men den tager sit udgangspunkt i, at ikke én eneste af de personer, som arbejdsstyrken vil blive udvidet med, kommer i arbejde. Hele meningen med øvelsen er selvfølgelig, at de kommer i arbejde. Det gælder også, selv om ledigheden er høj i dag,« siger Hans Jørgen Whitta- Jacobsen.

»Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken vokser, kommer der også flere i arbejde. Ikke på én gang, men økonomien vil tilpasse sig hen ad vejen - blandt andet fordi der sker et pres på lønnen - så efter en tilpasningstid vil folk komme i arbejde.«

Hans Jørgen Whitta- Jacobsen peger på, at det også er derfor, at ordningen skal udfases langsomt, for eksempel over 15 år.

»Med en langsom udfasning tror jeg ikke, at det vil blive svært at skabe de nødvendige job,« siger han.

Den optimisme deler Henrik Herløv Lund ikke.

»Det vil kræve en kraftig lønreduktion, som jeg har svært ved at se, at fagbevægelsen vil tillade. Og det betyder, at vi risikerer at blive låst fast i en permanent krise med høj ledighed.«

Men bortset fra det ser han heller ikke mange nye job i det hele taget i lang tid fremover.

»Boligkrisen, som langtfra er ovre, og kriseøkonomierne i EU vil betyde en lang periode med lav vækst. Desuden har regeringen bebudet offentlig nulvækst frem til 2010. Så jeg har svært ved at se, hvor efterspørgslen på arbejdskraft skal komme fra.«