Annonce
Sundhed
23. februar 2012
Foto: Colourbox
Det er nu muligt at klage over et helt indlæggelsesforløb frem for bare en enkelt hændelse.

Det er lettere at klage over lægen

Flere oplever fejlbehandling, men nu skal klageretten forbedres på en række punkter.
21. januar 2011 15:00
Af Jens Aagaard, jaa@sondagsavisen.dk
Arrogante læger, mangelfuld kommunikation, dårlig behandling. Meget kan gå galt, når man er i kontakt med sundhedsvæsenet.

Men med oprettelsen af et nyt patientombud, der 1. januar trådte i stedet for Patientklagenævnet, bliver det fremover muligt at klage over for eksempel et helt indlæggelsesforløb modsat tidligere, hvor det kun har været muligt at klage over enkelte begivenheder.

Dialogmøder skal hjælpe

Og patienterne tager godt imod de nye klagemuligheder.

»Mange patienter har efter en indlæggelse oplevet at have en dårlig fornemmelse over forløbet. De kan ikke hænge det op på en konkret begivenhed, der gør det berettiget at klage, for der har mere været tale om mange forskellige små begivenheder med dårlig kommunikation og lignende,« siger Annette Wandel, seniorkonsulent i paraplyorganisationen Danske Patienter.

Med det nye patientombud bliver der også indført dialogmøder mellem klageren og den, der bliver klaget over. Det sker i håb om, at man kan forebygge en række klagesager.

»En dialog mellem parterne kan måske hjælpe med at afk lare nogle spørgsmål og føre til, at man får en undskyldning i stedet for, at man skal oprette en klagesag,« siger Peter Bak Mortensen, vicedirektør i Patientombuddet

Jordemoder fuld af anger

Gunhild Warming fra Odense er varm fortaler for dialogmøder. Hun har selv stået i situationen, efter at hun i 1993 mistede sin datter, Stina, på grund af nogle grove lægefejl.

Stina havde netop født en sund og rask dreng, men moderkagen ville ikke løsne sig og skulle fjernes. Et banalt indgreb, men en række fejl førte til, at Stina fik tilført den forkerte blodtype, og cirka et døgn efter fødslen døde hun.

»Der var tale om en kædereaktion af fejl. En jordemoder begik den sidste og afgørende fejl, og det var hende, der endte med at blive dømt,« fortæller Gunhild Warming.

Som et led i et forsøg mellem en patientforening og jordemoderens faglige organisation mødte Gunhild Warming nogle år senere jordemoderen i en konfrontation hos en psykolog.

»Bagefter kunne jeg ikke være vred på hende. Min vrede rettede sig først og fremmest mod de læger, der havde ansvaret, og som havde løjet og forsøgt at sylte sagen, « siger Gunhild Warming og fortsætter:

»Jordemoderen var modig, ulykkelig og fuld af anger. Hun skal leve med skyldfølelsen resten af sit liv. Men hun er selv mor til små børn, og jeg får ikke noget ud af, at hun er psykisk nedbrudt.«

»Patienterne vil tages alvorligt og mødes med respekt. Hvis sundhedsvæsenet imødekommer patienterne med åbne og ærlige svar, kan man tage mange sager i opløbet, « siger hun.

Presset sundhedspersonale

Over 10 år er der sket en jævn stigning i antallet af klagesager. Sidste år fi k Patientklagenævnet 4.235 klager - en stigning på næsten 80 procent i forhold til år 2000.

»Det skyldes formentlig, at sundhedspersonalet er mere presset og begår fl ere fejl, men også at patienterne har mere fokus på fejl og stiller mange flere spørgsmål,« siger Annette Wandel fra Danske Patienter.

Antallet af klagesager skal dog ses i lyset af, at der i sundhedsvæsenet årligt bliver indberettet 20.000-30.000 såkaldt utilsigtede hændelser, hvor det gik galt eller var lige ved at gå galt.

»4.000 klager er i virkeligheden et meget lille tal. Man kan i hvert fald ikke konkludere, at danske patienter er brokkehoveder,« siger Peter Bak Mortensen fra det nyoprettede patient-ombud.
Annonce
Annonce