Det er nu muligt at klage over et helt indlæggelsesforløb frem for
bare en enkelt hændelse.
Det er lettere at klage over lægen
Flere oplever fejlbehandling, men nu skal klageretten
forbedres på en række punkter.
21. januar 2011 15:00
Af Jens Aagaard,
jaa@sondagsavisen.dk
Arrogante læger, mangelfuld
kommunikation,
dårlig behandling.
Meget kan gå galt, når
man er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Men med oprettelsen af
et nyt patientombud, der 1.
januar trådte i stedet for Patientklagenævnet,
bliver det
fremover muligt at klage over
for eksempel et helt indlæggelsesforløb
modsat tidligere,
hvor det kun har været
muligt at klage over enkelte
begivenheder.
Dialogmøder skal hjælpe
Og patienterne tager godt
imod de nye klagemuligheder.
»Mange patienter har efter
en indlæggelse oplevet at
have en dårlig fornemmelse
over forløbet. De kan ikke
hænge det op på en konkret
begivenhed, der gør det berettiget
at klage, for der har
mere været tale om mange
forskellige små begivenheder
med dårlig kommunikation
og lignende,« siger Annette
Wandel, seniorkonsulent i
paraplyorganisationen Danske
Patienter.
Med det nye patientombud
bliver der også indført dialogmøder
mellem klageren
og den, der bliver klaget over.
Det sker i håb om, at man kan
forebygge en række klagesager.
»En dialog mellem parterne
kan måske hjælpe med
at afk lare nogle spørgsmål og
føre til, at man får en undskyldning
i stedet for, at man
skal oprette en klagesag,« siger
Peter Bak Mortensen, vicedirektør
i Patientombuddet
Jordemoder fuld af anger
Gunhild Warming fra Odense
er varm fortaler for dialogmøder.
Hun har selv stået i
situationen, efter at hun i 1993
mistede sin datter, Stina, på
grund af nogle grove lægefejl.
Stina havde netop født
en sund og rask dreng, men
moderkagen ville ikke løsne
sig og skulle fjernes. Et banalt
indgreb, men en række fejl
førte til, at Stina fik tilført den
forkerte blodtype, og cirka et
døgn efter fødslen døde hun.
»Der var tale om en
kædereaktion af fejl. En
jordemoder begik den sidste
og afgørende fejl, og det var
hende, der endte med at blive
dømt,« fortæller Gunhild
Warming.
Som et led i et forsøg
mellem en patientforening
og jordemoderens faglige
organisation mødte Gunhild
Warming nogle år senere jordemoderen
i en konfrontation
hos en psykolog.
»Bagefter kunne jeg ikke
være vred på hende. Min
vrede rettede sig først og
fremmest mod de læger, der
havde ansvaret, og som havde
løjet og forsøgt at sylte sagen,
« siger Gunhild Warming
og fortsætter:
»Jordemoderen var modig,
ulykkelig og fuld af anger.
Hun skal leve med skyldfølelsen
resten af sit liv. Men hun
er selv mor til små børn, og
jeg får ikke noget ud af, at hun
er psykisk nedbrudt.«
»Patienterne vil tages
alvorligt og mødes med respekt.
Hvis sundhedsvæsenet
imødekommer patienterne
med åbne og ærlige svar, kan
man tage mange sager i opløbet,
« siger hun.
Presset sundhedspersonale
Over 10 år er der sket en jævn
stigning i antallet af klagesager.
Sidste år fi k Patientklagenævnet
4.235 klager - en stigning
på næsten 80 procent i
forhold til år 2000.
»Det skyldes formentlig, at
sundhedspersonalet er mere
presset og begår fl ere fejl,
men også at patienterne har
mere fokus på fejl og stiller
mange flere spørgsmål,« siger
Annette Wandel fra Danske
Patienter.
Antallet af klagesager skal
dog ses i lyset af, at der i sundhedsvæsenet
årligt bliver
indberettet 20.000-30.000
såkaldt utilsigtede hændelser,
hvor det gik galt eller var lige
ved at gå galt.
»4.000 klager er i virkeligheden
et meget lille tal. Man
kan i hvert fald ikke konkludere,
at danske patienter er
brokkehoveder,« siger Peter
Bak Mortensen fra det nyoprettede
patient-ombud.