Det kan være farligt at droppe
lægebesøget efter en tur på
Google.
Vi googler i stedet for at gå til lægen
Vi søger i højere grad hjælp på nettet, inden vi går til lægen.
Dermed risikerer vi at fejldiagnosticere os selv, mener en ekspert.
7. januar 2011 11:49
Af Niels C. Jensen,
ncj@sondagsavisen.dk
Du har i en periode haft
ondt i nakken, du har
fundet nogle røde pletter på
huden, eller måske har du
være snottet i længere tid.
Hvad gør du?
Et godt bud er, at du tænder
din computer for at finde
ud af, hvad der er galt. Ifølge
en undersøgelse foretaget
af Analyse Danmark for
Sundhed.dk har 90 procent
af danskerne brugt nettet
til at søge informationer om
sundhed og sygdom.
Nettet sparer lægebesøg
Over en fjerdedel har følt sig
så beroliget af det, de læste på
nettet, at de ikke efterfølgende
har set nogen grund til at
kontakte deres læge. På den
baggrund har Sundhed.dk
beregnet, at internettet årligt
sparer samfundet for omkring
940.000 lægekonsultationer.
Men det er ikke entydigt
positivt, mener Lene Koch,
der er professor på afdelingen
for sundhedstjenesteforskning
på Københavns
Universitet.
»Der er en risiko for, at
folk underdiagnosticerer sig
selv, og det kan i værste fald
medføre, at deres sygdom forværres,
fordi de ikke kommer
til lægen i tide,« siger hun.
Lene Koch mener desuden,
at det kan være en
ulempe, at patienterne har
læst alt for meget på nettet,
inden de kommer til lægen.
»Det er begrænset, hvad
man som almindelig person
uden lægefaglig baggrund
ved om sygdomme. Derfor
kan det være uhensigtsmæssigt,
hvis man tvivler på sin
læges diagnose, fordi man
har læst noget på nettet,«
siger hun.
Direktør hos Sundhed.dk
Morten Elbæk Petersen kan
godt se problemstillingen og
mener derfor, at det vigtigste
er, at patienterne ved, hvor de
kan finde pålidelig information.
»Vi vælter os i information
på nettet, derfor er det vores
opgave på sundhed.dk at
tilbyde information som er
blåstemplet af sundhedsvæsnet,
« siger han.
Oplysning til folket
I Tue Müllers lægepraksis i
Slagelse er man ikke så kritisk
over for patienternes videbegærlighed.
»Jeg synes, at folkeoplysning
er godt. Så at folk finder oplysninger
på nettet, inden de
kommer til lægen, er godt,«
siger Tue Müller, der ligesom
Morten Elbæk Petersen mener,
at det vigtigste er, at man
søger sin information hos
pålidelige kilder.
Tue Müller, der er bestyrelsesmedlem
i Praktiserende
Lægers Organisation, oplever,
at der er to slags patienter,
som søger viden på nettet,
inden de kommer til lægen.
Den ene gruppe består af
personer, som i første omgang
finder svar på nettet og derfor
venter med at gå til lægen, til
det er nødvendigt. Den anden
gruppe består af personer,
som er blevet nervøse for, at
de fejler noget, selv om de
reelt ikke gør det. Den sidste
gruppe patienter kan ifølge
Tue Müller være spild af tid
og ressourcer.
»Hvis patienterne er
meget nervøse, og jeg ikke
kan overbevise dem om, at
de ikke fejler noget, kan jeg
blive nødt til undersøge dem
en ekstra gang for at berolige
dem,« siger han og forklarer,
at det oftest sker, når der har
kørt større kampagner om for
eksempel prostatakræft og
lignende.