|
|
Illustration: Kasper Thonbo
|
Vi skjuler 'pinlige' problemer for lægen
Selv om vi er trygge ved vores læge, er mange alligevel
flove over at skulle have tjekket de intime kropsdele.
8. oktober 2010 17:00
Af JENS AAGAARD, jaa@sondagsavisen.dk
Når det er de intime kropsdele,
den er gal med, kan
det være grænseoverskridende
at dele sine bekymringer
med andre.
Det gælder også vores
læge.
Hver femte synes, det er
pinligt at gå til lægen, hvis
det handler om personlige
spørgsmål eller problemer
med intime steder på kroppen.
Det viser en undersøgelse,
som Interresearch har
foretaget for Søndagsavisen.
80 procent af de adspurgte
er ellers tilfredse eller meget
tilfredse med deres læge.
Næsten halvdelen har
sågar haft den samme læge i
over 10 år.
»Ja, det er et pudsigt paradoks,
men det viser, at uanset
hvor frigjorte vi er blevet, så er
der alligevel en barriere, når
vi skal af med tøjet,« siger Tue
Müller, formand for de praktiserende
lægers praksisudvalg.
Ydmygende at tisse i Netto
Lisbeth Olsen fra Kettinge
på Sjælland havde ufrivillig
vandladning i tre år, inden
hun endelig gik til sin mandlige
læge.
»Han var sød og høfl ig,
men alligevel var det væmmeligt
at ligge med spredte
ben,« siger Lisbeth Olsen, der
endte med at få en operation.
»Nu kan jeg godt ærgre
mig over, at jeg gik så længe
med det. Den sygdom kan
ødelægge så meget. Det er
frygteligt ydmygende at stå
i kø i Netto, og så begynder
vandet pludselig at løbe, uden
at man kan få lov til at låne et
toilet. Jeg følte mig ulækker
og klam,« siger Lisbeth Olsen.
Hun har et meget kontant
råd til andre, der ikke kan
få sig selv til at gå til lægen
med et problem i de private
kropsdele:
»Bid flovheden i dig, og
få det undersøgt med det
samme. Det betaler sig.«
Lægen har set det hele før
Lægerne er da også opmærksomme
på problemet, fortæller
Tue Müller.
»Jeg prøver altid at vise
respekt og forståelse, når patienten
skal af med tøjet. Hvis
det er en mand, trækker jeg et
forhæng for for at signalere,
at det ikke er noget, der angår
hele verden. Og hvis det er en
kvinde på gynækologbænken,
fortæller jeg, at jeg har
forståelse for, at hun føler det
ubehageligt,« siger Tue Müller,
som selv er praktiserende
læge i Slagelse.
»Men det er et dilemma.
Lægen har set masser af
kønsdele, og de er lige så
almindelige at undersøge som
at kigge i en hals. Men for en
patient kan det være noget
helt særligt og grænseoverskridende,
« siger han.
Farligt at udskyde besøget
Hvis man lader sig stoppe af
sin forlegenhed og udskyder
lægebesøget for længe, kan
banale problemer gå hen og
blive komplicerede og i
værste fald livstruende.
Det gælder kræft,
hvor chancen for overlevelse
er langt større,
jo hurtigere man kan stille
en diagnose.
Undersøgelser i USA har
for eksempel vist, at nogle
kvinder fravælger tilbud om
mammografi -screeninger,
fordi de skammer sig så
meget over deres krop, at de
hellere vil være syge end at
skulle blotte sig. Det gælder
især overvægtige.
Lignende undersøgelser
er ikke lavet i Danmark, men
Hans Henrik Storm, overlæge
i Kræftens Bekæmpelse,
vil ikke afvise, at det også kan
forekomme herhjemme.
»Vi bliver bombarderet
med normer for, hvordan vi
skal se ud, men der er ingen
grund til at være genert,«
siger han og fortsætter:
»Lægerne er hundrede
procent professionelle og
har set masser af kroppe og
kønsdele.«
Venter 10 år på at gå til lægen
Peter Lyngdorf er ekspert i
seksuelle dysfunktioner som
for eksempel impotens.
Han fortæller, at mange
af dem, der henvender sig til
ham, er gået direkte til ham,
fordi de er flove over at gå
til deres egen læge, som de
typisk har haft i mange år.
»Det kan måske være
lettere at fortælle om sine
intime problemer til en fremmed
som mig frem for en
læge, man har haft i mange
år. Nogle har gået med deres
problemer i halvandet til to
år, før de kommer her. De har
hele tiden udskudt det med
undskyldninger om, at de er
stressede, eller at det nok går
over. Men det gør det ikke, og
i stedet bliver deres livskvalitet
forringet,« siger han.
Også hos Kontinensforeningen
oplever man, at folk
udskyder lægebesøget.
»Det er ikke usædvanligt,
at folk går med deres
problemer i 10 år, inden de
gør noget ved det,« siger Aase
Randstoft, sekretariatschef i
Kontinensforeningen.