|
Ferieliv.dk
23. februar 2012
| |
Pilot glemmer håndbagage - med pistol i
En pilot havde forlagt sin bagage, der viste sig at indeholde et håndvåben.
18. januar 2011 12:00
Af Rasmus Haarbye, rha@sondagsavisen.dk
En co-pilot fra selskabet Jet Blue ved navn Michael Connery havde mistet sin håndbagage i JFK lufthavnen, da han skulle nå sit fly til Pittsburgh. Michael Connery er udover at være pilot, også det de amerikanske myndigheder kalder 'flight deck officer', hvilket giver ham tilladelse til at bære våben om bord på flyet.
Initiativet med piloter som betjente er lavet som et forsvar mod flykaprere, men det kom til at se lidt uheldigt ud, da Michael Connery mistede sin håndbagage med pistolen i. Han havde sat sin taske ned, hvorefter en kvindelig passager troede det var hendes og tog den med om bord på et andet fly. I mellemtiden havde Connery efterlyst tasken, og det var gået op for kvinden, at det ikke var hendes. Da hun gjorde en stewardesse opmærksom på ombytningen åbnede stewardessen tasken og fik noget af et chok over at se et håndvåben i tasken.
Heldigvis lå der i tasken også pilotens ID, så de vidste med det samme, at det var hans. Men episoden forsinkede begge fly, og myndighederne har nu frataget Michael Connery hans håndvåben og han har nok lidt røde ører. Det hører dog med til historien, at pistolen var personligt sikret, så den på ingen måde kunne være gået af eller være blevet brugt.